KLITPIGERNE

Klitpigerne er en klub i klubben, der er åben for deltagelse af alle kvindelige spillere i HKG. Eneste krav er, at man har erhvervet spilletilladelse (bagmærke).

Klubbens formål er at give alle kvindelige medlemmer mulighed for at spille golf med mange forskellige samt være en del af et socialt netværk.

Der spilles hver onsdag fra april til oktober (juli måned undtaget) med start kl. 9.00

Der er tilmelding på GOLFBOX dagen før inden kl. 12.00. Startliste udarbejdes og sendes pr. mail.

Vi mødes ved klubhuset kl. 8.45, hvor der er uddeling af scorekort og kort info.

Efter runden er der mulighed for spisning og hyggeligt samvær i klubhuset.

Matchfee for en sæson er 400,00 kr.   Det dækker spisning hhv. ved start, midtvejsafslutning samt sæsonafslutning og præmier.

OBS: Pga. restaurantens retningslinjer, skal vi have tilmelding 7 dage før ved alle matcher med fællesspisning.

Klubbens bestyrelse udarbejder plan for sæsonen med forskellige spilleformer. Derudover vil der være en tur til anden golfklub.

Sådan gør vi i Klitpigerne

Vi spiller hver onsdag 18 huller (se spilleplan), som med få undtagelser er handicaptællende.

Der er mulighed for at spille 9 huller - dette meddeles bestyrelsen på forhånd og tæller ikke med i årsscoren.

Når vi spiller slagspil, vil der også være en række, hvor der spilles stableford, ligeså ved ved spil fra gul tee, vil der også være frit valg mellem rød/gul.

Slagspil tæller ikke med i årsscoren.

Der er hver onsdag præmie til bedste score på 18 huller.

Præmier for slagspil, birdies, nærmest hullet osv. udleveres ved hhv. midtvejs- samt sæsonafslutning.

Årsscoren er summen af de 5 bedste runder gennem hele sæsonen. Der er præmier til de tre bedste samt pokal til vinderen.

Bestyrelsen for 2024 er:

Bodil Vang Hansen                     2029 5992        bodil.vang@hotmail.com

Susanne Høvsgaard                   2644 2811        s_hovsgaard@hotmail.com

Karen Margrethe Østergaard     6175 6448      kamos57@outlook.dk