Referat fra arbejdsdag 9.10.21

Den første samlede arbejdsdag i Frivilliggruppen i Holmsland Klit Golfklub er afholdt med godt 50 medlemmer, der mødtes til morgenmad.

Kirsten Trankjær og Rusty Seltz orienterede om tankerne bag Frivilliggruppen, og der blev fordelt opgaver som opsætning af nye bænke, maling af andre bænke, rengøring af bagrum, klipning/trimning af bakker, boldopsamling på driving-range, opsætning af nye håndvaske og rengøring af bunkers m.v.

Der var stor ildhu og højt humør med at udføre arbejdet. Uden mad og drikke gik det ikke, så de dejlige velsmagende sandwich i restauranten gjorde, at 34 havde mod på en 9-hulmatch, der endte med at blive afviklet i solskin.

Dagen sluttede med præmieoverrækkelse og øl og sodavend til alle.

Superdejligt med så stor tilslutning, opbakning, gå-på-mod og arbejdsiver – en rigtig dejlig dag i Holmsland Klit Golfklub.